Juventus vil have Isco eller Oscar
Foto: Lalo R. Villar/Polfoto
Serie A

Juventus vil have Isco eller Oscar

Juventus skal nok have en mindre udskiftning på midtbanen denne sommer, og Allegri har ønskesedlen klar.

Juventus står i øjeblikket i en sitaution, hvor mange af spillerne fra Champions League-finalisternes trup er på vej ud. Allerede er Carlos Tevez skiftet til Boca Juniors i Argentina, og Andrea Pirlo virker som en sikker mand i New York City FC.

Derudover rygtes franske Paul Pogba til diverse europæiske storklubber som Chelsea, Barcelona, Manchester City og Paris Saint Germain, og så tegner meget til, at Arturo Vidal skifter til Arsenal.

Derfor skal der noget nyt ind den anden vej, hvis Juventus skal holde kadencen fra sidste sæson, hvor det blev til sejre i Serie A og Coppa Italia. Det er holdets træner Max Allegri også godt klar over, og peger i et interview med La Repubblica på, hvad der skal til nu, hvor mange af holdets kreative spillere ser ud til at være gået tabt. Nu går han efter Isco og Oscar.

- Uden Carlos Tevez og Andrea Pirlo bliver vi nødt til at tænke anderledes og eksperimentere med nye løsninger. Jeg vil gerne have spillere som, som kan noget mere end det rent simple. Et wildcard i en ellers balanceret taktik. Her kan jeg godt lide Isco fra Real Madrid og Oscar fra Chelsea, lyder det fra Allegri.

Derudover peger Allegri også på Fiorentinas Federico Bernardeschi samt Domenico Berardi, som tager en sæson mere i Sassoulo, men ellers er ejet af Juventus.