Juventus vil fortsætte svingdøren
Foto: Luca Bruno/Polfoto
Serie A

Juventus vil fortsætte svingdøren

Både Chelseas Oscar og Manchester Citys Stevan Jovetic er højt på ønskesedlen, nu hvor Juventus ser ud til at få de sidste handler i hus.

Trods en imponerende sæson med et mesterskab og triumf i pokalturneringen samt deltagelse i Champions League-finalen, så er Juventus meget aktive på transfermarkedet denne sommer, hvor der er gang i svingdøren. 

Allerede har de hentet Sami Khedira og Paulo Dybala, mens at også Mario Mandzukic meldes snublende tæt på at tilslutte sig Torino-mandskabet. Carlos Tevez forventes dog at forlade klubben til fordel for Boca Juniors, mens at Andrea Pirlo angiveligt også er tæt på New York City FC. Og endnu er Paul Pogbas fremtid i klubben ikke afgjort. 

Og netop disse to skal erstattes, og det skal de med to Premier League-spillere af høj kaliber. Den tidligere Fiorentina- og nuværende Manchester City-spiller Stevan Jovetis skal angiveligt løfte den tunge arv efter Carlos Tevez, hvor han, udover femårig 26 mio. kr. pr. år kontrakt, også vil overtage det ikoniske 10-tal. 

Dog er Jovetic ikke hovedmålet for Den Gamle Dame. Det er nemlig Chelseas Oscar. Netop nu er han med det brasilianske landshold til Copa America, men når det er overstået forventes det, ifølge Tuttosport, at Juventus vil gå efter den offensive midtbanespiller. London-klubben vil dog kræver 185 mio. kr. for brasilianeren, hvilket kan blive en udfordring for Juventus, melder mediet.