Juventus skuffede ude
Foto: Polfoto
Serie A

Juventus skuffede ude

Juventus missede muligheden for at stikke af i toppen af Serie A, da holdet spillede 0-0 ude mod Udinese.

Efter tre sejre på stribe kunne Juventus for alvor lægge afstand til forfølgerne i Serie A, hvis Udinese søndag kunne besejres. På udebane missede topholdet dog chancen, mens hjemmeholdet i midten af rækken sikrede sig et flot point. 

Kampen startede lige, hvor Udinese ikke havde tænkt sig at bøje sig for favoritterne. Det var dog Juventus, der først kom tæt på. Carlos Tevez kom frem til en god mulighed i det lille felt rundet 18 minutter, men sparkede akkurat forbi mål. 

Også Udinese havde tilbud for at bringe sig foran. Antonio Di Natale fik en god mulighed i feltet midt i første halvleg, men sparkede over målrammen. Juventus kom tættest på føringen før pausen, hvor der dog ikke blev scoret. 

Juventus kom atter tæt på ti minutter inde i anden halvleg, da Roberto Pereyra fra tæt hold bragede bolden over overliggeren. Hjemmeholdet forsvarede sig dog bravt, og lykkedes med at holde Serie A-favoritterne fra store chancer. 

Tættest på kom Carlos Tevez med fem minutter igen, men trods en lovende position sparkede argentineren bolden forbi venstre opstander. Dermed måtte Juventus forlade banen uden sejr, hvor man dog fortsat har syv points ned til AS Roma på andenpladsen. 

Danske Anders Christiansen fik ni minutter på banen, da han sammen med Chievo tabte hjemme til Napoli. Bostjan Cesar satte gæsterne i gang med et selvmål efter 18 minutters spil, inden et nyt selvmål fra Miguel Britos skabte balance. Napoli tog dog sejren, da Manolo Gabbiadini lynede med en halv time igen.