Juve vandt sidste hjemmekamp: Pepe scorede afskedsmål
Foto: Massimo Pinca/POLFOTO
Serie A

Juve vandt sidste hjemmekamp: Pepe scorede afskedsmål

Med en 3-1-sejr på hjemmebane fik Juventus rundet ordentligt af på hjemmebanen, og så blev det endda til en scoring af en af klubbens store personligheder.

Juventus kunne lørdag aften tage endnu en sejr i Serie A, som de i forvejen allerede havde vundet. Det gjorde de mod Napoli med 3-1, som betyder at deres hjemmebanestatistik i denne sæson nu er på 15 sejre og tre uafgjorte i de 18 kampe, de nu har spillet på Juventus Stadium.

Mod Napoli bar der en smule præg af, at det var sæsonens sidste hjemmekamp, så man ville fra de sort/hvidstribede gerne gøre en god figur, men det bar også præg af, at der var en fest i vente. Der var også mange reserver med i opstillingen for Juventus, der stadig er med i Champions League, hvorfor de sparer en række af spillere hver runde for at holde dem friske til finalen mod Barcelona.

I kampen kom Juventus hurtigt foran efter 13 minutter, da Pereyra fik scoret på oplæg af Coman. Kort inde i anden halvleg kom Napoli dog ind i kampen igen. Der blev efter bare tre minutter dømt straffespark, men efter en redning af Buffon på Lorenzo Insignes forsøg blev der fulgt op af Lopez, der ikke fejlede.

Men med bare 13 minutter igen af kampen kom en af de nye reserver på måltavlen for Juventus, da Sturaro fik Juventus i førersæddet igen. Herefter kom klubikonet Simone Pepe, der forlader klubben efter sæsonen på banen, og i overtiden blev der dømt straffespark. Her var det selvfølgelig Pepe, der skulle sparke, og med et skud lige i midten af målet blev det 3-1. Hvilken afslutningn for ham.

Nu mangler Verona bare i den sidste kamp inden Champions League-finalen i Berlin.