Italiener afviser anklager om dødstrusler
Serie A

Italiener afviser anklager om dødstrusler

Empoli-forsvaren Lorenzo Tonelli er anklaget for at have lavet dødstrusler mod Atalanta-angriberen German Denis, men afviser at sådan en handling skulle være forløbet under søndagens opgør mellem de to.

En voldsom episode forløb i løbet af weekendens kamp mellem Empoli og Atalanta i Serie A. Atalanta-angriberen German Denis begyndte nemlig pludseligt at angribe Lorenzo Tonelli, og han er efterfølgende blevet tildelt en straf på fem spilledages karantæne for at slå på en modstander. Tonelli selv fik en dags karantæne for at være involveret i episoden. 

Efterfølgende er der dukket anklager op om Empoli-forsvaren, som, efter sigende, skulle have truet German Denis og hans familie på livet. 

Det afviser forsvarsspilleren dog. På Facebook skriver han:

- Jeg vil gerne sige, at jeg ikke har truet nogen - slet ikke en spiller eller en far til et barn. Jeg kommer fra en familie, der har lært mig manerer og respekt. Min familie redder liv - de slår ikke ihjel. 

- Jeg har ikke ville sige noget før nu, fordi jeg ikke er skyldig. Jeg skal ikke retfærdiggøre mig selv, som andre har gjort. 

- Jeg tog et slag fra en kujon, som løb bort og ikke havde modet til at se mig i øjnene, og alligevel bliver jeg idømt karantæne. Hvilken retfærdighed! 

Tonelli fortæller afslutningsvis, at han vil fortælle, ord for ord, hvad der skete i en pressemeddelelse. 

Kampen mellem Empoli og Atalanta endte 2-2.