Inzaghi: Jeg har brug for mere tid
Foto: Polfoto
Serie A

Inzaghi: Jeg har brug for mere tid

Pippo Inzaghis AC Milan-mandskab blev tirsdag sendt ud af Coppa Italia, da de mødte Lazio, og nu slår Pippo Inzaghi fast, at han er den rette til at få AC Milan tilbage på sejrsporet, han har bare brug for tid.

Pippo Inzaghi sidder i øjeblikket på et brændvarmt trænersæde i AC Milan, og sædet er blevet endnu varmere, efter AC MIlan tirsdag aften blev sendt ud af Coppa Italia, da de mødte Lazio. 

Pippo Inzaghi hæfter sig ved, at det tid at genopbygge AC Milan, og han håber derfor, at han får tiden til det og ikke bliver får en fyreseddel. 

- Jeg er ked af, vi tabte denne kamp, fordi vi absolut ikke fortjente at tabe, siger Pippo Inzaghi til Sky Sport Italia. 

- Vi spillede en rigtig god kamp i aften, og holdet gav alt, hvad de havde i sig, så det ærgrer mig, at vi nu er ude. 

- Vi er nødt til at starte forfra, for vi lykkedes ikke med at gøre, det vi gerne ville i kamåen. Jeg leder ikke efter nogen undskyldninger, og det er ikke fordi, jeg ønsker at sammenligne mig med Sir Alex Ferguson, men det tog ham syv år at vinde en titel med Manchester United. 

- Vi ved godt, vi skal forbedre os, men når vi har brug for at genopbygge holdet, så er jeg nødt til at få tiden til det. Men jeg ved, at vi kan få Milan tilbage i toppen af europæisk fodbold, hvor de hører til, lyder det fra Inzaghi.