Inzaghi begejstret over Torres
Illustration
Serie A

Inzaghi begejstret over Torres

Fernando Torres vækker glæde i AC Milan, hvor man glæder sig til at se angriberen i aktion i en fornyet udgave.

I AC Milan jubler man i disse dage over aftalen med angriber Fernando Torres, der var kommet i overskud på Stamford Bridge i London. Nu skal kræfterne dog prøves af i Serie A, hvor den spanske profil får en ny chance for at bevise sig. 

Dette tvivler man ikke på i AC Milan, hvor klubbens træner Filippo Inzaghi er ude med store roser til Torres, der tidligere lørdag udtalte, at han vil bringe klubben tilbage i Champions League:

- Torres vil vende tilbage i storform. Han er opsat, nysgerrig og begejstret, og han kan bidrage med meget. Fernando er en stor professionel spiller og en positiv person. Han er spændt på at komme i gang, og det er vi også, siger Inzaghi til den engelske avis Gazetta Dello Sport.

Fernando Torres udtalte desuden lørdag, at han glædede sig til at træne under en person, der selv har optrådt som stor angriber. Dette vil ifølge Torres forbedre forståelsen for ham.