Ejer: Cuadrado bliver i Fiorentina
Illustration
Serie A

Ejer: Cuadrado bliver i Fiorentina

Fiorentinas Juan Cuadrado bliver i Fiorentina i denne sæson, på trods af interesse fra flere af Europas største klubber.

Skriverierne har været mange omkring Fiorentinas columbianske offensivspiller, Juan Cuadrado, som imponerede under sommeres VM-slutrunde. 

Præstationerne medførte nemlig interesse fra både FC Barcelona, Bayern München og Manchester United, men nu slår Fiorentinas ejer fast, at Cuadrado ikke skifter klub inden transfervinduet smækker i. 

- Jeg kan garantere, at Cuadrado bliver i klubben. Det har enorm betydning for byen, og jeg tror, at det her er det stærkeste Fiorentina-mandskab, som vi har kunnet præsentere under min tid i klubben, siger Fiorentinas ejer, Andrea Della Valle til Goal.com. 

Det vækker glæde hos Fiorentinas træner, Vincenzo Montella, som i weekenden tager hul på en ny sæson i Italien, hvor Fiorentina sparker sæsonen i gang, når de møder AS Roma. 

- Jeg er meget meget glad. Cuadrado er en meget vigtig spiller for Fiorentina. I morgen tager vi hul på en sæson, som er fyldt med forventninger. Og vi har en tro på, at vi kan skabe gode resultater, siger Vincenzo Montella til Goal.com