Cole: Jeg er her for at vinde
Illustration
Serie A

Cole: Jeg er her for at vinde

Den tidligere Chelsea-back Ashley Cole vil vinde Serie A med Roma.

Da Ashley Cole ikke fik sin kontrakt med Chelsea forlænget, var der flere muligheder, der bød sig til. Valget faldt dog på AS Roma, der i sidste sæson vandt sølv i Serie A efter Juventus.

Men selvom Roma var hele 17 point efter mestrene fra Torino, så kommer Cole til klubben med ambitionen om at tage mesterskabet.

- Vores mål er at vinde. Alt andet ville være skuffende, for vi har holdet til at tage mesterskabet, udtaler Ashley Cole til klubbens egen tv-kanal.

Det var manager Rudi Garcia, der lokkede Cole til Italien, selvom han havde tilbud fra andre steder, blev Garcias vilje til at vinde afgørende.

- Jeg valgte Roma på grund af deres ambitioner. Jeg havde tilbud fra USA, men jeg var ikke klar til at slappe af på stranden endnu. Jeg har vundet meget i min karriere, og det skal ikke stoppe nu. Jeg er her for at vinde, slutter Ashley Cole, der efter skiftet til Roma gav udtryk for, at britiske spillere er bange for at skifte væk fra de hjemlige himmelstrøg.