Allegri: Kun en tosse tager børn med på stadion i Italien
Foto: Massimo Pinca/POLFOTO
Serie A

Allegri: Kun en tosse tager børn med på stadion i Italien

Voldsomme tilskuerer-uroligheder ødelægger muligheden for at få flere folk på stadion, og især børn er savnet på tribunerne. Det har dog lange udsigter efter weekendens begivenheder, mener Juve-træner Max Allegri.

Selvom Torino tog sin første sejr over Juventus i 20 år, så er det ikke det, der tager overskrifterne i Italien mandagen efter. Det handler i langt højere grad om den måde, som såkaldte tilhængere opførte sig i forbindelse med kampen.

Da Juventus-bussen skulle ind til stadion blev den angrebet af Torino-supportere, der endte med at smadre et af vinduerne. Det udløste derefter på stadion, at Juventus-fans sendte fyrværkeri mod Torino-fansene, som gjorde skade på mange.

Det er bare den seneste hændelse af mange, hvor man også har set, at hele fantribunen på Olimpico i Rom er blevet lukket af for Roma-fans efter skældsord mod moren til en afdød Napoli-supporters mor

Juve-træner Allegri har derfor været ude kommentere på, hvad der skete i forbindelse med sit holds kamp søndag.

- Jeg er ked af, hvad der skete. Det her er virkelig vigtigt, men desværre er vi stadig langt bagud i forhold til dette, og de ansvarlige grupper må tage sig sammen. Indtil de gør det, så er det sådan her det vil blive, siger Max Allegri ifølge The Guardian.

Det er nemlig vigtigt for sporten, at man kommer problemet til livs, mener han. Længe har Italien været i krise mht tilskuere.

- Vi bliver nødt til at kunne få folk tilbage på stadion igen. Især børn, men det er kun en tosse, der vil tage børn med til en kamp i Italien med det som sker for tiden, siger Allegri.

Han kan dog glæde sig over, at Juventus er 14 point foran Lazio med seks kampe tilbage.