Den italienske Roma-angriber Mattia Destro kan være på vej til et skifte væk fra hovedstadsklubben. Det fortæller spillerens agent, Claudio Vigorelli. Ifølge agenten, der nok også er interesseret i at skabe noget hype om sin klient, er det både Chelsea FC og AC Milan, der vil have fingrene i angribere.
- Jeg kan ikke benægte, at han er omdrejningspunktet i nogle planer, der hurtigt kan udvikle sig. Milan eller Chelsea? Markedet er uforudsigeligt, men det er de to klubber, der er interesserede, siger agenten ifølge football-italia.net.
Angriberen blev hentet til Roma for et par år siden, hvor han erstattede Liverpool-angriberen Fabio Borini. I sidste sæson noterede Destro sig for 13 scoringer i 20 Serie A-kampe. Det har ifølge Claudio Vigorelli fået AC Milan til at se sig varme på angriberen, især hvis klubben mister Mario Balotelli til engelske Liverpool.
- José Mourinho beundrer ham (Destro, red.), og mine kan tage nogle vigtige skridt frem i forhandlingerne meget snart, lyder det fra angriberens agent.
Destro har kontraktudløb i sommeren 2017, han blev hentet til Roma fra Genoa.
-