Troest: Jeg er en klar forstærkning

Jonas Troest mener selv, at han vil være en forstærkning for OB-forsvaret. Foto: Scanpix
Jonas Troest har ikke fået meget spilletid for OB denne sæson, men med Espen Ruud i karantæne er der en forsvarsplads i spil til weekendens kamp mod SønderjyskE.

Sølle fire OB-kampe er hvad, det indtil videre er blevet til for Jonas Troest denne sæson. Stort set hele 2009 blev ødelagt af skader, men nu lysner det for den 25-årige forsvarsspiller.

Han har deltaget i samtlige træningspas i opstarten og mærker ikke længere noget til de skavanker, der har holdt ham væk fra OB’s startopstilling. Derfor føler Jonas Troest, at han har noget at tilføre fynboerne.

- Jeg kan give en masse rent defensivt og sørge for, at der bliver lukket ordentligt af. Jeg mener selv, at når jeg er i så god form, som jeg er nu, er jeg en klar forstærkning – især i midterforsvaret, siger han til tipsbladet.dk.

Til kampen mod SønderjyskE har OB Espen Ruud i karantæne, mens Thomas Helveg stadig er på vej tilbage efter en skade. Alligevel tør Jonas Troest ikke satse på, at han bliver foretrukket til pladsen som højre back.

- Det handler om at spille. Det er det eneste, der gælder, men jeg regner ikke med noget. Det ville være dumt at regne med noget og så ikke komme til at spille, men vi må se mod slutningen af ugen, siger han.

Til sommer udløber kontrakten med OB, men Jonas Troest har endnu ikke afgjort om fremtiden ligger på Fyn eller i Danmark i det hele taget.

- Det er klart, at alt er interessant, men det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over. Jeg koncentrerer mig om at spille gode kampe, og så må vi se, hvad der sker til sommer, forklarer han.

Jonas Troest er i sin fulde ret til at forhandle kontrakter med andre klubber allerede nu og har tidligere overfor tipsblade.dk afsløret, at han venter til sommer med at bestemme sig for, hvor karrieren skal fortsætte. I første omgang gælder det spilletid hos guldkandidaterne.

Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA
 

Afstemning

Hvilket dansk hold leverede det bedste resultat i Europa i den forgangne uge?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk