Ikke set før: “AC” i vild forvandling

Andreas Christensen har i de seneste uger været blandt FC Barcelonas mest målfarlige spillere - det har han aldrig før i karrieren prøvet.



Andreas Christensen er ikke ligefrem kendt for at være en målscorer, men på det seneste har han overgået sig selv.

Siden april har den danske defensivspiller været uimodståelig foran mål for FC Barcelona og har scoret tre gange i sine seneste fem kampe – det har han aldrig før prøvet i sin karriere.

Det tætteste han er kommet på er tilbage i 2017, hvor han scorede tre mål på seks kampe, da han var udlejet fra Chelsea til Borussia Mönchengladbach. Det oplyser statistikfirmaet Opta til Tipsbladet.

Tallene viser også, at Andreas Christensen siden april har været en af FC Barcelonas mest målfarlige spillere. Kun Robert Lewandowski har scoret flere mål med fire af slagsen i samme periode, hvor "AC" har leveret tre – samme antal som Raphinha.

247275

Flest scoringer for FC Barcelona siden april. Foto: Opta.

I samme periode er han også den spiller med tredjeflest afslutninger for FC Barcelona med fire af slagsen. Igen er han kun overgået af Robert Lewandowski og Raphinha, mens han på expected goals ligger på blot 0,88 for perioden.

Det er altså over to mål, Andreas Christensen ifølge expected goals burde have score færre, hvilket siger noget om, at han har været brandvarm foran kassen. Til sammenligning ligger Raphinha, der også har scoret tre gange siden april, på 1,59 expected goals. Fermin Lopez, der har scoret to gange, ligger på en expected goals på 2,15.

247275

Expected goals i FC Barcelona siden april. Foto: Opta

Andreas Christensen, 28 år, er på det seneste blevet rykket længere frem på banen, hvor Xavi har brugt ham som defensiv midtbanespiller. Det gør selvsagt, at danskeren tager mere del i det offensive spil og kommer i positioner, hvor han kan trykke af fra distancen.

Det har man set ham gøre iklædt nationaldragten, hvem husker ikke kanonkuglen mod Rusland ved EM, og igen i går (lørdag) scorede han fra distancen i nederlaget på 2-4 til Girona.

Udover Andreas Christensens tre scoringer i denne sæson har han også leveret to assister. Dermed er han oppe på fem målinvolveringer, hvilket er det højeste antal i hans karriere.

Han har før scoret fire mål i en sæson for Borussia Mönchengladbach, så der mangler han fortsat én enkelt pind, inden sæson går på hæld, hvis han skal tangere den rekord. Det har han fire kampe i La Liga til at lykkes med.

Her har FC Barcelona ikke alverden at spille for, da man med lørdagens nederlag til Girona spillede mesterskabet i hænderne på ærkerivalerne fra Real Madrid.





Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke




LIVE

TransferLIVE: Se videoen – ankommer til lægetjek

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Gaveregn over FC Midtjylland

En vild energibombe er kommet til Superligaen

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen



LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke

Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl

Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.

Vil ikke juble i Parken

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

Mange i Premier League vil have Superliga-profil



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Her er 5 Superliga-spillere under maksimalt pres

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub

Afslører Brøndbys transferplaner

Superliga-scoop: Henter bomber gratis



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han

Supercomputer: De vinder Superligaen