Lars Olsen bedre end Ferguson

Lars Olsen får store roser af Eric Djemba-Djemba. Foto Scanpix
Eric Djemba-Djemba er ikke bleg for at rose, sin nuværende træner, til skyerne.

Hos OB har en af de bærende kræfter været den tidligere Manchester United spiller, Eric Djemba-Djemba og årsagen til at hans spil har været så godt, er ifølge ham selv, trænerens skyld:

- Lars Olsen er et godt menneske. Han ved lige, hvad han skal bruge mig til på holdet, så jeg er bedst. Han forstår mig og tager sig tid til at tale med mig, og med de andre spillere. Lars Olsen er lidt som en far for mig, siger Eric Djemba-Djemba til Politiken.

Og de rosende ord forsætter for midtbanespilleren, som både har spillet under Alex Ferguson, Martin O'Neill og David O'Leary:

- Bortset fra det med den sure vintertræning i Danmark har jeg det perfekt i Odense. Jeg er glad, jeg gør det godt, og jeg spiller hver gang, og OB fører Superligaen. Og jeg har nu den bedste træner, jeg har haft i min karriere.

Eric Djemba-Djemba har i det netop overstået transfervindue, været rygtet til utallige kluber, i nærmest samtlige ligaer i europa, men indtil videre er OB'eren stadig at finde i det fynske.

Seneste nyt på tipsbladet.dk