Krohn-Dehli: Jeg laver ikke om på mig selv

SAS Liga Fodbold Brøndby-Esbjerg. Brøndbys Michael Krohn-Dehli (th) og Esbjergs Søren Rieks i kampen på Brøndby Stadionn søndag 8. november 2009 (Foto: Anders Kjærbye/Scanpix 2009)
Michael Krohn-Dehli ser sit nyerhvervede anførerbind, som en naturlig del af hans udvikling over det seneste halve års tid. Brøndby-anføreren mener dog ikke, at bindet ændrer noget.

Da Max von Schlebrügge udgik af opgøret mod SønderjyskE med en skade overtog Michael Krohn-Dehli anførerbindet. En overraskelse for nogen, at den vævre offensivspiller kunne besidde den post.

- Jeg har været anfører i mange af træningskampene, fordi Max har været ude med en skade. Så det har ikke været så svær en overgang, for jeg synes heller ikke, at man skal lave om på sig selv, bare fordi man bliver anfører. Men det er da klart, at folk kigger lidt mere på én i kampene, siger Michael Krohn-Dehli til tipsbladet.dk og uddyber:

- Jeg er måske ikke den, der går forrest, når der for eksempel skal tackles. Men jeg skal også bare spille mit eget spil og være god med bolden og gøre det, jeg plejer. Da jeg ikke var anfører, åbnede jeg også munden, så der er ikke ændret meget i det, siger han.

LÆS OGSÅ: Krohn-Dehli ny Brøndby-anfører

Michael Krohn-Dehli mener, at valget af ham som anfører er en helt naturlig konsekvens af den udvikling, han har gennemgået siden slutningen af efteråret.

- Hvis du ser på træningskampene og ser på, hvad jeg præsterede i slutningen af efteråret og her i starten, så ser du, at det er gået godt for mig personligt. Jeg føler mig i god form, og jeg har overskuddet inde på banen, og så går det det hele meget nemmere. Så jeg er selvfølgelig fuldt ud tilfreds med den udvikling, der er sket for mig her det sidste halve år. Det er selvfølgelig også den, der gør, at jeg er kommet i betragtning til anfører-hvervet, siger han.

Krohn-Dehlis holdkammerater bakker også op om holdets nye anfører, og venstre backen Thomas Rasmussen mener ikke, at det gør noget, at Krohn-Dehli ikke er den mest højtråbende spiller.

- Han tager en masse ansvar og begynder også at dirrigere folk på en positiv måde, så det anførerbind sidder fint på ham, og jeg er glad for at have ham som anfører. Han er ikke typen, der råber højt, men der er flere måder at vise ansvar for. Han kan jo godt løbe og dirrigere folk alligevel. Han gik forrest i kampen mod FCK, spillede godt og på den måde viste han et stort ansvar, siger Thomas Rasmussen til tipsbladet.dk.

Spil online poker hos Everest Poker
 

Afstemning

Hvordan vurderer du Danmarks præstation mod Island?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk