Hjalte siger nej til flere dommere
FIFA har prøvet at indføre 5 og 6 dommeren, de såkaldte dommere ved målene, men det er ikke noget, FC København anfører, Hjalte Bo Nørregaard har mærket det store til:
- Jeg synes overhovedet ikke, at 5.- og 6.-dommeren spillede nogen forskel. Der var ikke en eneste gang i løbet af kampen, hvor de markerede sig eller bidrog til noget ekstraordinært, så jeg mærkede på ingen måde deres tilstedeværelse, siger Hjalte Nørregaard i en pressemeddelelse fra FIFPro.
FIFPro har lavet en undersøgelse blandt europæiske anførere og her er 70 % ikke begejstrede for ideen.