Den nye direktør på plads i Brøndby

Ole Palmå er den nye mand i brøndbys direktørstol. Foto: Brøndby IF
Brøndby IF udnævner Ole Palmå til ny administrerende direktør.

Bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S har i dag udnævnt Ole Palmå til ny direktør i selskabet. Ole Palmå har siden Frank Buch-Andersen stoppede i Brøndby været nævnt som favorit til at overtage jobbet og kommer fra stillingen som kommerciel direktør i klubben.

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard udtaler til klubbens hjemmeside:

- Ole Palmå har under til tider svære vilkår formået at skabe og fastholde en kontinuerlig positiv udvikling på de kommercielle områder. Han er en moderne leder, der formår at samle opbakning omkring sine egne og organisationens idéer, og han har bevist, at han kan realisere nye tanker og forretningsområder og samtidig beholde fokus på fællesskabet i klub og selskab.

- Ole Palmå vil i samarbejde med bestyrelsen stå for ansættelsen af den nye sportsdirektør, der organisatorisk vil referere til den administrerende direktør.

Læs også: Direktør: Gaxe passer perfekt til Brøndby

- Vi er meget glade for, at Ole Palmå har takket ja til jobbet, og er ikke i tvivl om, at han er den absolut bedst kvalificerede til at varetage opgaven med, at bringe Brøndby IF tilbage til toppen af dansk fodbold i samarbejde med bestyrelsen.

Administrerende direktør Ole Palmå :

- Jeg har været en del af denne organisation siden 2004, og oplevet hvordan vi med fælles fodslag har skabt nogle ganske flotte resultater inden for samtlige forretningsområder. Opgaven er, at overføre denne fremgang til hele selskabet, og det vil bestyrelsen, den kommende sportsdirektør og jeg stå i spidsen for.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi ved en samlet indsats kan opfylde målsætningen om, at komme tilbage til toppen af dansk fodbold.

- Vi har fået ro på. Opgaven er nu, at samle alle kræfter, og ingen må være i tvivl om, hvad der forventes og hvad deres opgaver er. Nogle kalder det gamle Brøndby-dyder; jeg kalder det moderne ledelse, at alle tager ansvar og alle arbejder loyalt for samme mål.

Læs også: Gaxe: Hvis jeg sad i Brøndbys bestyrelse

Spil online poker hos Everest Poker
 

Afstemning

Hvordan vurderer du Danmarks præstation mod Island?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk