Fredagens rygtebørs (opdat.)
Illustration
Rygter

Fredagens rygtebørs (opdat.)

Få de seneste rygter fra den internationale fodboldscene.

Paul Pogba fra Juventus til Arsenal
Note: 
Arsenal har meldt sig i feltet af bejlere til Juventus' Paul Pogba, som også har tiltrukket sig interesse fra Manchester United og Chelsea. Arsene Wenger er angiveligt en stor fan af sin landsmand, og vil meget gerne hente ham tilbage til Premier League. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Express

Charlie Adam fra Stoke City til Real Sociedad
Note: 
Charlie Adam er åben overfor muligheden for at fortsætte sin karriere i udlandet. Derfor kædes han nu sammen med et muligt skifte til Real Sociedad, hvor David Moyes for nyligt er blevet ansat som cheftræner. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sentinel

Christoph Kramer fra Leverkusen til Manchester United
Note: 
Manchester United vil styrke truppen i januars transfervinduet gennem et indkøb af tyske Christoph Kramer, som vurderes at koste omkring 75 millioner kroner. Louis van Gaal er dog ikke den eneste, som er interesseret i Kramer, der også er blevet sat i forbindelse med et muligt skifte til Real Madrid. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Talksport

Fernando Torres fra AC Milan/Chelsea til Liverpool
Note:
Fernando Torres har ikke den store succes i Milan, Chelsea vil ikke have ham tilbage og Liverpool mangler en angriber. En større kabale skal gå op, men Torres kan være på vej mod et comeback i Liverpool.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star