Fredagens rygtebørs
Foto: Andrew Medichini/Polfoto
Rygter

Fredagens rygtebørs

Få de seneste rygter fra den internationale fodboldscene her.

André Gomes fra Valencia til Chelsea
Note: José Mourinho er interesseret i at hente den 21-årige offensive midtbanespiller til London, og det kommer angiveligt til at koste omkring 350 millioner kroner.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Abel Hernandez fra Hull til West Ham eller Newcastle
Note: Den uruguayanske angriber har blot scoret fire gange i sin debutsæson i England, men alligevel skulle både West Ham og Newcastle lure på at hente ham til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Miralem Pjanic fra Roma til Liverpool
Note: Den bosniske playmaker har angiveligt givet udtryk for, at han ønsker at forlade Roma, og det har givet Liverpool forstærkede forhåbninger om at hente ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Fernando Llorente fra Juventus til Tottenham
Note: Den 30-årige spanier har svært ved at vise samme målform fra Athletic Bilbao frem i Italien, men Tottenham vil hjælpe ham med at genfinde målstimen.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Express

Cristiano Ronaldo fra Real Madrid til Manchester United
Note:
I Manchester United ser man fortsat chancer for at hente Cristiano Ronaldo tilbage til Old Trafford. Her er klubben klar med et vildt tilbud til portugiseren, der kan sikre sig en årsløn på 19 millioner euro. United vil tilbyde Real Madrid 108 millioner euro for Ronaldo.
Sandsynlighed: Under Middel
Kilde: Daily Express

Felipe Anderson fra Lazio til Chelsea
Note:
I Chelsea ser man gode muligheder for at hente 21-årige Felipe Anderson til sommer. Spilleren er en brandvarm profil hos Lazio, men bliver ikke billig at sikre sig. Anderson har nemlig for nyligt underskrevet en ny kontakt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Metro