Fredagens rygtebørs
Rygter

Fredagens rygtebørs

Få de seneste rygter fra den internationale fodboldscene.

Theo Walcott fra Arsenal til Liverpool
Note: 
Liverpool betragter angiveligt Arsenals Theo Walcott som en potentiel afløser for Raheem Sterling, som endnu ikke er blevet enig med klubben om en forlængelse af den nuværende kontrakt. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Express

Koke fra Atletico Madrid til Chelsea
Note: 
Koke er en interessant herre i Chelsea, som vil forsøge at udnytte Atletico Madrids ønske om at hente Felipe Luis tilbage til den spanske hovedstad. Her kan Koke ende med at bive en del af den handel. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: London Evening Standard

Aleksandar Mitrovic fra Anderlecht til Swansea
Note: 
Swanseas manager, Garry Monk, har det som topprioritet at hente en ny angriber til klubben, når transfervinduet åbner til sommer. Her har han kastet opmærksomheden på Anderlechts 20-årige Aleksandar Mitrovic, som den belgiske klub forlanger 110 millioner kroner for. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Raheem Sterling fra Liverpool til Manchester City
Note: Mens det kan se ud til at Walcott tager til Liverpool, så er Sterling muligvis på vej videre til Manchester City, der vifter med et tilbud på over 500 mio for englænderen.
Sandsynlighed:Over middel
Kilde: Sun 

David De Gea fra Manchester United til Real Madrid
Note: I Manchester er man så småt ved at være bange for at holdet ikke kan få forlænget kontrakten med deres mål, der har udløb sommeren 2016. Der er Real Madrid givetvis klar til at snuppe ham gratis.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror 

Edinson Cavani fra Paris Saint Germain til Juventus
Note: I Torino er man ved at forberede et sommertilbud på PSG-angriberen Cavani.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Talksport