Video : Tipsbladet
Rygter

Avis: Mourinho vil sælge Mkhitaryan for at gøre plads til Özil

Til sommer kan der Henrikh Mkhitaryan være fortid i Manchester United, mens Mesut Özil genforenes med José Mourinho.

I løbet af de seneste uger er armenske Henrikh Mkhitaryan blevet fravalgt gang på gang af José Mourinho, og det lader i øjeblikket til, at den tidligere Dortmund-spiller er blevet overhalet indenom af både Jesse Lingard, Juan Mata, Anthony Martial og Marcus Rashford i offensiven hos Manchester United.

Mourinho indrømmede for nylig, at han end ikke længere har plads til armeneren på bænken, og det trækker op til en transfer for Mkhitaryan. Der er dog en vis sandsynlighed for, at det først bliver til sommer.

På det tidspunkt har Mesut Özil kontraktudløb i Arsenal, og José Mourinho vil gerne have fingrene i den tyske kreatør, som han også arbejdede sammen med i Real Madrid. Det skriver den engelske avis, the Mirror

For at gøre plads til den tyske landsholdsspiller, der formentlig vil kræve en høj løn, vil Manchester United derfor forsøge at sælge Mkhitaryan, som de købte i Dortmund for £30 millioner sidste sommer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.