Riddersholm kræver sejr over Viborg
Generelle

Riddersholm kræver sejr over Viborg

AGF-træner Glen Riddersholm vil kun være tilfreds med tre point i aftenens Superliga-kamp mod Viborg.

Det er en småunderlig tid i AGF; den gode historie er, at klubben i næste uge er i pokalfinalen mod FC København, den dårlige historie er, at klubben ikke har vundet i Superligaen siden Glen Riddersholm kom til i vinterpausen.

Det kræver den tidligere FC Midtjylland-træner for ændret, når Viborg i aften gæster Aarhus i AGF's generalprøve til pokalfinalen.

Det handler for os om at være ærlige: Vi har indtil videre præsteret stabilt og fornuftigt. Men nu er der ikke flere undskyldninger for, hvorfor vi ikke skal vinde over Viborg.

- Får vi forårets første sejr, så lukker vi definitivt ned for nedrykningsspørgsmålet efter min overbevisning. Så der er meget at spille for. Spillerne skal være så professionelle, at de kan gå ud og repræsentere det, vi står for, og vinde mod Viborg, siger Riddersholm til Jyllands-Posten.

Riddersholm fortæller også, at han ikke har i sinde at spare spillere med tanke på pokalfinalen.