Xabi Alonso klar igen for Real Madrid

Xabi Alonso er klar igen efter den mindre skade, han pådrog sig i forrige weekend.

Da Real Madrid mødte Zaragoza i forrige weekend, måtte en skadet Xabi Alonso lade sig udskifte efter en time af opgøret, og med det samme begyndte klubbens fans med garanti at spekulere på, om de nu måtte undvære deres midtbanestrateg i en rum tid. Men heldigvis for dem og manager Jose Mourinho står det ikke ilde til med spanieren.

Xabi Alonso er nemlig tilbage på træningsbanen igen, og ifølge flere spanske medier er han formentlig med i opgøret mod bysbørnene fra Getafe i morgen aften. Alonso trænede ellers ikke med den øvrige Real Madrid-trup tirsdag og onsdag.

Modsat Xabi Alonso er Marcelo, Angel Di Maria og Sami Khedira alle tvivlsomme til opgøret mod Getafe.

Real Madrid fører Primera Division med syv point ned til Barcelona på andenpladsen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk