Villarreal er sikre på CL-kvalifikation
Foto: Alberto Saiz/Polfoto
La Liga

Villarreal er sikre på CL-kvalifikation

Villarreal tog her til aften en flot sejr på Mestalla, da Valencia blev besejret med 2-0, og det gør, at Den gule ubåd er klar til at skulle spille CL-kval til næste sæson.

Villarreal tog her til aften en vigtig sejr på Mestalla, som blev besejret med 2-0. Målene blev scoret af Samuel og Adrian. Det første mål kom efter, at Roberto Soldado lagde bolden godt af til Samuel, der var køligheden selv fra kanten af feltet og sparkede bolden forbi en stillestående Alves. Adrians mål faldt 19 minutter efter - i det 33. minut - da han var alene igennem og iskoldt chippede bolden over en fremstormende Alves. 

Dermed vandt Den gule ubåd, som dermed har sikret sig fjerdepladsen, der giver CL-kvalifikation. Der resterer to kampe i den spanske liga, og Villarreal har seks point ned til Athletic Bilbao. Men fordi Villarreal er bedst i de indbyrdes opgør, kan mandskabet fra den lille by nær Valencia ikke indhentes af baskerne. 

Villarreal kan sikre sig direkte CL-deltagelse ved at vinde Europa League. Her skal spanierne dog regne med at få kamp til stregen fra særligt Sevilla, som har en god historie i turneringen, og som med en sejr vil kvalificere sig direkte til CL. Samtidig skal man heller ikke glemme, at Villarreal først lige skal forbi et sultent Liverpool-mandskab, som også gerne vil i CL, og som sparede et væld af spillere i dag mod Swansea.