Video : Tipsbladet
La Liga

Vicente Iborra sørgede for underholdningen, da Sevilla undviede fiasko

I jagten på Real Madrid og La Ligas førsteplads skulle Sevilla søndag sejre mod Osasuna.

Sevilla har imponeret i indeværende sæson, hvor de, forud for mødet med La Ligas sidsteplads Osasuna, lå nummer to. Den plads skulle forsvares, og andaluserne havde derfor desperat brug for en sejr. 

Men alle forhåbninger om en nem kamp blev tidligt fældet. Sergio Leon udnyttede Roberto Torres' oplæg og gjorde det til en overraskende 1-0-føring til hjemmeholdet. 

Kort inden pausen fik gæsterne dog kæmpet sig tilbage. Nyindkøbet Stevan Jovetic fandt en fri Vicente Iborra, der kynisk udlignede. 

Og netop Vicente Iborra var skarp foran mål. Og ikke kun foran hjemmeholdets - også foran sit eget. Efter 63 minutter fik han således sidste berøring på et Osasuna-indlæg, men uheldigvis for ham, endte hans berøring i eget net. 

Selv samme Iborra endte dog med at gøre skaden god igen blot to minutter senere, hvor han headede et flot hovedstød i mål til 2-2. 

Længe så det ud til at bundproppen ville tage point fra Sevilla, men med ti minutter igen fandt Pablo Sarabia Franco Vazquez foran mål, og sidstnævnte headede således de hvidklædte på sejrskurs. 

Og Pablo Sarabia selv fik også lov til at være en del af målfesten. Således scorede han til 4-2, og netop som man troede, at det ville tage alt spændingen ud af kampen, reduerede Osasuna minuttet senere.

Hjemmeholdet formåede dog ikke finde det sidste mål, der skulle til at hente et point, og dermed holder Sevilla fast i deres andenplads, mens Osasuna fortsætter som rækkens nummer sjok.