Valencia-tysker: Glad for Real Madrid-interesse
Foto: Oscar del Pozo/Polfoto
La Liga

Valencia-tysker: Glad for Real Madrid-interesse

Den 23-årige tysker Skhodran Mustafi indrømmer, at han er glad for at blive rygtet i forbindelse med Real Madrid.

Den tyske landsholdsspiller skiftede til Los Che fra Sampdoria i 2014, og hans flotte præstationer har ifølge spillerens egen agent tiltrukket interesse fra Real Madrid og FC Barcelona. 

På rygtebasis lyder det, at Rafael Benitez har udset sig tyskeren som en erstatning for Sergio Ramos, der ligner en færdig mand i Real Madrid. 

- Lige nu er jeg på ferie, men hvem ville ikke være glad for, at have Real Madrid interesseret i dig?, svarede Mustafi, da Sport1 spurgte til transferrygterne. 

- Det viser, at jeg har haft gode præstationer i sidste sæson. Ingen spiller ville ikke være tilfreds med sådanne rygter, sluttede han. 

Mustafi kostede Valencia €8 millioner for et år siden, hvor han skrev under på en kontrakt frem til 2019. Hans frikøbsklausul forventes at være i omegnen af €50 millioner.