Tidligere UEFA-Cup finalister tilbage i La Liga
.
La Liga

Tidligere UEFA-Cup finalister tilbage i La Liga

CD Alavés er rykket op i Spaniens bedste række.

CD Alavés nåede klubbens sportslige højdepunkt, da nordspanierne tilbage i 2001 var i UEFA Cup-finalen.

I en af de mest underholdende finaler nogensinde, tabte klubben til sidst med 5-4 til Liverpool. Siden da er det kun gået én vej: nedad.

Klubben har været helt nede at vende i Segunda B, som er Spaniens tredjebedste fodboldrække. Men nu er opturen mod fortidens storhed startet, og søndag sikrede klubben sig oprykning til Spaniens bedste række.

Det skete, da klubben på to mål i første halvleg af Manu Garcia og Raul Garcia slog Numancia med 2-0. Med sejren har klubben fire point ned til Gimnastíc på tredjepladsen med én runde tilbage.

Derfor står det nu klart, at Alavés snupper den ene af de to direkte oprykningspladser til Spaniens bedste række.

Den anden plads kan meget vel tilfalde Leganes, der i øjeblikket indtager andenpladsen. Topscoreren i Leganes hedder i øvrigt Alexander Szymanowski og kom til fra Brøndby denne sommer.