Sisto-indskiftning og Wass-udskiftning: Celta Vigo tabte 2-1 på Bernabeu
Foto: Polfoto
La Liga

Sisto-indskiftning og Wass-udskiftning: Celta Vigo tabte 2-1 på Bernabeu

De to danskere kom begge i spil, men selvom Celta var godt med i kampen, endte man med at tabe knebent til favoritterne fra den spanske hovedstad

Daniel Wass var med fra start, og Pione Sisto var på bænken, da Celta Vigo i dag besøgte Bernabeu og Real Madrid til en af de kampe, som man som spiller formentlig både kan se frem til, men måske også blive træt af undervejs. Celta havde dog ikke nødvendigvis grund til det sidste, for man var kampen igennem godt med imod overmagten, hvor Ronaldo var skadet, og Alvaro Morata var med fra start i spidsen af angrebet.

Første halvleg var fattig på store, åbne chancer, og det var i stedet igennem langskud, at det blev spændende. Modric åbnede efter 28 minutter ved at sparke på overliggeren efter sit lette og legende løb, og 3 minutter senere var kroaten så igen farlig. Trykseksten fra kanten af feltet, inden Celtas Sergio Alvarez reddede atletisk under overliggeren. Fortsat 0-0, som fortsatte frem til pausen.

Først efter en times spil fik nettet lov til at bevæge sig; 20-årige Marco Asensio imponerede og spillede sig til en stor chance, inden Alvaro Morata, Juventus til Madrid denne sommer, fulgte op og åbnede sin og holdets scoring.

Netop Morata sparkede på stolpen kort tid efter og kunne måske have lukket kampen, men i stedet kom modsvaret i den anden anden; Wass førte frem, John Guidetti prikkede videre, inden Fabian Orellana scorede fornemt. Francisco Casilla i målet uden chance. 1-1, og så lignede det, at en overraskelse var på vej.

Lucas Vazguez var lidt senere manden bag næste store chance, da Gareth Bale helt alene modtog den unge spaniers indlæg. Lige på målmanden fra den walisiske superstjerne, der umiddelbart burde have scoret.

Real Madrid fik dig afværget skuffelsen og scoret til sidst, hvor Pione Sisto også blev indskiftet, efter Daniel Wass allerede var komme ud. 81 minutter var der spillet, da Toni Kroos var stødt med fremm og scorede efter et flot, fladt spark.