Simeone: Vedholdenhed var nøglen til sejr
Illustration
La Liga

Simeone: Vedholdenhed var nøglen til sejr

Træner Diego Simeone mener, at vedholdenhed var det, som i sidste endte sikrede Atletico Madrid en 2-0-sejr over Elche.

Selvom det måske ikke gik helt som ventet for Atletico Madrid i gårsdagens 2-0-sejr over Elche, så ser Diego Simeone alligevel positivt på sit mandskabs indsats. Ifølge træneren var det holdets vedholdenhed, der sikrede dem sejren over Elche. 

På to sene mål af Miranda og Diego Costa lykkedes det således Atletico at hente en 2-0 sejr, der betyder, at hovedstadsklubben har seks point ned til rivalerne fra Real Madrid, idet der resterer fire kampe, selvom Carlo Ancelottis mandskab har spillet en kamp færre. Men ikke desto mindre er Atletico nu blot tre sejre fra at have sikret sig den første La Liga-titel siden 1996.

- Vi vidste, at det ville være en åben og farlig kamp, for vi stod over for et hold, der fungerer taktisk godt, fortalte Simeone til journalisterne efter kampen.

- Vi kunne ikke finde hullerne i første halvleg, og de var derimod farlige på kontraangreb. 

- Attituden ændrede sig i anden halvleg. Intensiteten steg og gevinsten kom på grund af vores vedholdenhed. Vores udholdenhed sikrede os en retfærdig sejr.

Simeones mandskab må nu vende opmærksomheden mod tirsdagens vigtige Champions League-semifinalekamp mod Chelsea på Stamford Bridge.

- Spillerne leverede en stor indsats, og nu er vi nødt til at komme os, så godt vi kan og forsøge at gøre det godt i tirsdagens kamp, hvilket er meget vigtigt for klubben og Atleticos historie, sagde han.