Simeone: Kunne skrive bøger om Torres
Polfoto/Francisco Seco
La Liga

Simeone: Kunne skrive bøger om Torres

Atletico Madrids træner Diego Simeone siger, at han kunne skrive bøger om Fernando Torres.

Fernando Torres har efterhånden noget status som talisman i Atletico Madrid.

Og det får nu klubbens træner, Diego Simeone, til at hylde den spanske angriber.

- Han er en fremragende spiller. Jeg kunne skrive en hel bog om ham, hans personlighed og alt det, han har gjort. Hele Atletico Madrid er virkelig glade for den form, han er i lige nu, siger Simeone.

Den argentinske træner fortæller videre, at han er meget tilfreds med det unge Atletico Madrid-hold, han har til rådighed.

- Hvis der er noget, der gør mig glad, så er det, at vores unge spillere virkelig spiller godt. De har en stor fremtid foran sig, hvis de fortsætter med at arbejde så hårdt, som de gør i øjeblikket. 

Atletico Madrid møder tirsdag Bayern München i Champions Leagues semifinale.