Simeone hylder sin dobbelte målscorer
Foto: Polfoto
La Liga

Simeone hylder sin dobbelte målscorer

Diego Simeone hylder Antoine Griezmann efter franskmanden scorede to gange i Atletico Madrids 3-1-sejr over Rayo Vallecano.

Atletico Madrid sikrede sig lørdag en 3-1-sejr over Rayo Vallecano, og indtager dermed fortsat tredjepladsen i den spanske La Liga. 

Antoine Griezmann stod for både målet til 1-0 og til 2-0, og derfor er det rosende vendinger, som Diego Simeone har tilovers for sin franske stjerne. 

- Jeg har sagt det siden november. Antoine Griezmann er modnet meget, og han er den spiller, vi har brug for. Og jeg sætter stor pris på hans arbejde for hele holdet, ligesom jeg gør med de mål, han scorer, siger Diego Simeone til Football Espana. 

- Han har bevist, at han kan spille på både kanterne og i alle positioner i angrebet. Han kan skabe plads for sig selv med sin fart og sit talent. 

Også Fernando Torres har fået rosende ord med på vejen fra Simeone, som synes, at han ser en Torres, der er fyldt med en entusiasme, han ellers har manglet de seneste år. 

- Jeg så Fernando Torres med den samme entusiamesom før i tiden. På Santiago Bernabeu scorede han to mål. Mod Barcelona gjorde han de rigtig godt og mod Rayo Vallecano kom han også frem til chancer. Han kommer lige så stille nærmere sine holdkammerater, og han er den en meget svær spiller at stå overfor, hvis først han får plads, lyder det fra Simeone.