De spanske mestre fra Atletico Madrid har efter successæsonen sidste år sagt farvel til flere profiler, så som Diego Costa, Felipe Luis og Thibaut Courtois. Der er dog også kommet flere spillere til, og derfor er det også en tilfreds manager, der tager imod Antoine Griezmann.
- Vi ser frem til at kunne regne med ham. Han er en spiller, der kan give os løsninger, som holdet på nuværende tidspunkt ikke har. Hurtige spillere som Adrian, Costa og Villa har forladt os. Det er spillere, som der skal kompenseres for indenfor de økonomiske muligheder, klubben har - Her er Griezmann løsningen, udtaler Simeone på holdets træningslejr.
Antoine Griezmann er en i rækken af nye spillere i Atletico Madrid. Tidligere på sommeren er spillere som Mario Mandzukic og Jan Oblak kommet til.