Silva: Jeg drømmer om Real Madrid
Illustration
La Liga

Silva: Jeg drømmer om Real Madrid

Det brasilianske talent Lucas Silva indrømmer, at han drømmer om at trække Real Madrids hvide trøje over hovedet.

Efter en stor sæson nyder det brasilianske talent Lucas Silva nu en velfortjent ferie, men når man er en af de mest eftertragtede fodboldsspillere i verden, så har man aldrig helt fri. Specielt, når man netop har afsluttet en stor sæson i det brasilianske hjemland.

- Det har formentlig været den bedste sæson i min karriere. Holdet har vundet mesterskabet, og jeg er vokset som fodboldsspiller. Jeg mener, at jeg er blevet mere moden, og jeg har fået mere indflydelse på holdet, udtaler Lucas Silva til Marca.

Den 21-årige brasilianer er af flere omgange blevet rygtet til den spanske storklub Real Madrid, og det er da også rygter, som midtbanespilleren selv har hørt. 

- Når man bliver rygtet til en klub som Real Madrid, så er det først og fremmest en stor ære og skulderklap. Det ville selvfølgelig være en drøm at spille for Real Madrid. Det ville være en stor ære for mig at trække den hvide trøje over hovedet, men før det kan ske, skal begge klubber blive enige, så vi kan kun vente, fortæller Lucas Silva.

- Hvis jeg skulle skifte, så er jeg klar nu. Men hvis jeg skulle blive i Cruzerio indtil juni, for efterfølgende at skife, så ville det også være en god løsning, da jeg i så fald ville kunne spille Copa Libertadores med min klub, hvilket er en stor ting. Men jeg er klar, når chancen byder sig, lyder det fra midtbanespilleren.  

Lucas Silva har kontrakt med Cruzerio indtil 2017.