Real Sociedad triumferer i overtiden
Illustration
La Liga

Real Sociedad triumferer i overtiden

Real Sociedad vinder med 2-1 hjemme mod Espanyol og skyder sig frem på 6. pladsen, der giver adgang til Europa League.

Real Sociedad hentede lørdag aften en vigtig hjemmesejr på 2-1 mod Espanyol og holder dermed liv i drømmen om Europa League efter sommerferien. 

Gæsterne bragte sig foran ved Jhon Cordoba efter 23 minutters spil, mens Sergio Canales udlignede inden pausen. I kampens overtid lykkedes det for Carlos Vela at sikre sejren og de tre uhyre vigtige point, der sender Real Sociedad op på 6. pladsen med 54 point. Villarreal har 52 point men kan tilbageerobre pladsen med en sejr mandag, hvor Malaga er modstander på udebane. 

Tidligere lørdag sluttede to andre kampe også med pointdeling, da Osasuna hjemme spillede 1-1 mod Valencia, mens Levante - Getafe sluttede 1-1.