Real Madrid-profil: Vi skal lære af vores fejl
Foto: Daniel Ocho de Olza/Polfoto
La Liga

Real Madrid-profil: Vi skal lære af vores fejl

Real Madrids midtbanespiller Isco mener, at holdet skal lære af de fejl, de begik, da de var ved at sætte en 4-0 føring over styr.

Det lignede en sikker sejr, som Real Madrid stille og roligt skulle køre hjem mod Shakhtar Donetsk. Men med et Madrid-hold, som lige nu befinder sig i en krise, var 4-0 næsten ikke en stor nok føring.

Da der manglede et kvarter af onsdagens Champions League kamp, havde det ukrainske hjemmehold stadig ikke formået at komme på scoringstavlen.

Men en reducering til 1-4 på et straffespark i det 77. minut satte Shakhtar Donetsk i gang. Og med yderligere to scoringer i de næste 10 minutter var det for alvor et rystet Real Madrid mandskab.

Det spanske hold formåede dog vinde 4-3, men Real Madrid-profil Isco opfordrer holdet til at lære af de fejl, som holdet begik mod Shakhtar.

- Vi skal forsøge at rette de fejlene og fortsætte med at arbejde hårdt. Vi bliver nødt til at lære af vores fejl, og vi håber det ikke sker fremover, for i Champions League kan det for alvors koste os, siger den unge midtbanekreatør til Real Madrids hjemmeside.

Den knebne sejr kommer fire dage efter, Real Madrid blev ydmyget af ærkerivalerne fra FC Barcelona. 4-0 tabte Real Madrid på hjemmebane, og det mistede et alvorligt skridt i den spanske mesterskabskamp, hvor de nu er seks point efter FC Barcelona.

Anderledes sikkert har det set ud for Real Madrid i Champions League, hvor holdet med gårsdagens sejr sikrede sig førstepladsen i gruppen foran Paris Saint-Germain.