Real Madrid fejlede og linjedommer kom i fokus
Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto
La Liga

Real Madrid fejlede og linjedommer kom i fokus

Selv med 11 mod 10 lykkedes det ikke for Ronaldo og Co. at hente sejren mod Malaga - linjedommer kostede sejren.

Med sejr til FC Barcelona tidligere på eftermiddagen skulle Cristiano Ronaldo og co. have ene sejr, da Malaga kom på besøg på Estadio Santiago Bernabeu. Men det udnyttede holdet ikke, og måtte takke med 0-0.

Allerede efter otte minutter var der problemer for gæsterne, da Cristiano Ronaldo, dog korrekt, fik et mål annulleret for offside, men det gav én en idé om, at det var Real Madrid, der ville dominere opgøret.

Fem minutter senere var Isco ligeledes tæt på scoring, men spanierens skud fra det lille felt rød lige akkurat over overliggeren. Hos Malaga var Carlos Kameni i målet stor spillende, og blandt andet reddede han et glimrende forsøg fra Jesé efter 34 minutter.

Der skete ikke mere i første halvleg, hvorfor de to mandskaber gik til pause med stillingen 0-0.

Efter pausen fortsatte Los Blancos det hårde pres, og kort efter anden halvdel af kampen blev igangsat sendte Cristiano Ronaldo en hård førstegangsafslutning afsted, men Carlos Kameni stoppede igen Reals tilnærmelse.

Det var dog ikke kun værterne, der havde forsøg på mål. Malaga var blandt andet tæt på mål efter 49 minutter, da Juan Carlos med et flot sparket frispark tvang Keylor Navas ud i en god redning.

Men det stod klart for alle, at det var Real Madrid, der var farligst, og det viste de ligeledes efter 59 minutter, da Jesé efter var tæt på mål 10 minutter efter Navas' glimrende redning. Kort efter blev angriberen dog udskiftet til fordel for sommerindkøbet Mateo Kovacic.

Efter 77 minutter dummede Malaga sig, da Nordin Amrabat fik rødt kort, og dermed gjorde sydspanierne det langt sværere for sig selv end i forvejen. Herefter fulgte en kavalkade af store chancer til Real Madrid, men de formåede slet ikke at udnytte mulighederne. 

De havde dog bolden i mål i sidste minut, da Isco sendte et indlæg fra Modric i mål. Linjedommeren vinkede offside, selvom det var klart at se, at ingen af dem var ulovligt placeret.

Med 0-0 er Real Madrid igen nede på andenpladsen, og må overlade førstepladsen til Barcelona, der tidligere på dagen vandt 2-1 over Las Palmas.