Rakitic: Vi vinder, når det betyder noget
La Liga

Rakitic: Vi vinder, når det betyder noget

Catalanerne fik igår det tredje nederlag i træk, men kroaten insisterer på, at præstationerne har været gode.

To mål fra Federico Bernardeschi sendte Luis Enriques mandskab hjem til Barcelona med et 2-1 nederlag, hvilket betyder, at de nu har tabt tre kampe i streg. 

Rakitic, der lavede en flot assist til Luis Suarez' mål, forsøgte at tage de positive ting fra kampen - og er sikker på, at klubben snart vender tilbage til sejre. 

- Holdet vil altid vinde, og generelt spillede vi godt mod Fiorentina. Vi kunne have scoret flere mål, men det blev det ikke til, men det er mere vigtigt, at vi er der i større kampe. Det mest vigtige er nu, at vi kommer tilbage i vores rytme og får sejre, som det altid er i pre-season, fortalte kroaten til pressen efter kampen. 

Næste Barcelona-mulighed for sejr er onsdag, hvor man hjemme på Camp Nou møder Roma i den årlige Joan Gamper-kamp.