Phil Neville bliver assistent i Valencia
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
La Liga

Phil Neville bliver assistent i Valencia

Phil Neville skal være assistenttræner under Nuno Espirito Santo i Valencia.

Den tidligere Manchester United- og Everton-spiller Phil Neville bliver ny assistenttræner i Valencia CF.
 
Neville har tidligere haft assisterende roller i Manchester United under både David Moyes og Ryan Giggs, og nu skal han altså hjælpe Valencias cheftræner Nuno Espirito Santo, som ser frem til samarbejdet med sin nye assistent.
 
- Phil Neville har en masse god erfaring på det øverste niveau, men frem for alt har han viden og værdier, som passer perfekt med vores hold og vores klub. Han har altid været en holdspiller, og vores filosofi er baseret på teamwork. Vi er - og ønsker fortsat at være - en gruppe. Jeg er overbevist om, at han vil hjælpe os meget, siger Valencia-træneren til klubbens hjemmeside.
 
Phil Neville spillede 680 kampe som aktiv og nåede også 59 kampe for det engelske landshold. I løbet af karrieren blev det blandt andet til et Champions League-trofæ og seks Premier League-titler.