Officielt: Atletico Madrid sælger Arda Turan
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
La Liga

Officielt: Atletico Madrid sælger Arda Turan

Mandag aften er det blevet bekræftet, at Atletico Madrid har solgt stjernespilleren Arda Turan.

Arda Turan har været kædet sammen med en række klubber, og senest har spillerens agent udtalt at han ville til England, og derfor havde afvist FC Barcelona. 

Det ord holdt dog ikke helt. FC Barcelona bekræfter nemlig mandag aften, at de har sikret sig den tyrkiske offensivspiller. 

Dermed må Atletico Madrid sige farvel til en af klubbens helt store profiler, som i tidens løb nåede 177 kampe for klubben. Dog sikrer tyrkeren klubben omkring 250 millioner kroner. 

Indkøbet af Turan betyder højst sandsynligt at Pedro forlader Barcelona inden for nær fremtid.