Officielt: Atletico Madrid henter angriber i Sevilla
La Liga

Officielt: Atletico Madrid henter angriber i Sevilla

Atletico Madrid har netop offentliggjort, at de har skrevet under på en fire-årig aftale med Kevin Gameiro

Atletico Madrid har denne sommer udlejet både Luciano Vietto og Matias Kranevitter til Sevilla. Nu er der en spiller, der tager turen den modsatte vej.

Der er tale om angriberen Kevin Gameiro, som Atletico Madrid bekræfter, at de har skrevet en fire-årig kontrakt med. Den 29-årige franskmand har spillet de seneste tre sæsoner i Sevilla, hvor han fik scoret 67 gange. 

På deres hjemmeside skriver Atletico Madrid, at Gameiro rejser til den spanske hovedstad i aften, hvor han vil gennemgå et lægetjek. 

Transferens pris fremgår ikke af offentliggørelsen.