Neymar nyder livet i Barcelona
Foto: Manuel Blondeau/Polfoto
La Liga

Neymar nyder livet i Barcelona

Den brasilianske superstjerne Neymar nyder livet i FC Barcelona og sit samarbejde med Lionel Messi.

Der er ikke noget at sige til, hvis fodboldspillere og trænere er blevet forstyrret af den meget ballade udenfor banerne i FC Barcelona. Dog er det værd at bemærke, at der er en der slet ikke har bemærket noget. Eller han lader sig i hvert fald ikke påvirke. Neymar sprudler i Barcelona-trøjen, og brasilianeren nyder det. 

- Det er min bedste tid i Barcelona lige nu. Jeg bliver bedre hele tiden, men der er stadig meget at lære her endnu. Jeg vil vinde titler og mange andre ting, siger han til FourFourTwo og fortsætter:

- Når du scorer, har du det meget bedre med dig selv. Det er min anden sæson her, og jeg har det godt - både på og udenfor banen. 

Også partneskabet med Lionel Messi spiller, og det glæder den hurtige angriber. 

- Vi føler, vi er meget bedre sammen. Hvis du har et godt forhold udenfor banen, så har du også et godt et på banen. 

Neymar er altså glad for udviklingen, og håber sæsonen fortsætter med de gode takter. 

- Jeg føler mig vigtig her, og er tilfreds med min indsats denne sæson. Jeg håber det fortsætter, siger han. 

Barcelonas nummer 11 har scoret 14 mål i 17 ligakampe denne sæson.