Moyes utilfreds med et point i den spanske debut
Illustration
La Liga

Moyes utilfreds med et point i den spanske debut

David Moyes og Real Sociedad spillede 0-0 mod Deportiva La Coruna lørdag aften, og den nytiltrådte skotske cheftræner var ikke tilfreds med, at hans hold kun var i stand til at hente ét point ud af opgøret.

David Moyes fik lørdag aften debut som cheftræner i den spanske liga, da han og mandskabet fra Real Sociedad spillede 0-0 mod Deportiva La Coruna på hjemmebane. Det enlige point, som klubben dermed fik ud af bestræbelserne, var dog absolut ikke, hvad Moyes havde forventede, og han var ikke sen til at udtrykke sin skuffelse.

- Jeg ville vinde, og jeg er ikke glad for det uafgjorte resultat, fordi vi arbejdede hårdt. Men til sidst må vi sige, at det var et fair point. Det var en god første halvleg, og der var vi klart overlegne. Jeg var mere skuffet over anden halvleg, som vi startede meget langsomt. Men jeg nød at være i gang, og det var en god oplevelse, siger David Moyes.

Real Sociedad er nu nummer 14 i Primera Division, mens Moyes i det mindste kan glæde sig over, at det var første gang i syv måneder, at Sociedad holdt målet rent i den spanske liga.