Mourinho spår Messi til at slutte karrieren i Barca
Foto: Christophe Ena/Polfoto
La Liga

Mourinho spår Messi til at slutte karrieren i Barca

Vinteren har været rig på rygter om Lionel Messi, men José Mourinho tror, at den lille argentiner bliver i Barcelona resten af karrieren.

Lionel Messis karrieren slutter, hvor den begyndte, forudser José Mourinho. Chelsea-manageren tror ikke, at det vil være mulig at købe den lille argentiner fri i fremtiden, selv om han måske skulle have lyst til det.

Det fortæller han i et interview med den italienske avis Gazzetta dello Sports tv-kanal.

- Jeg synes, det er svært, fordi jeg har på fornemmelsen, at Messi altid vil være i Barcelona. Jeg tager måske fejl, og ingen ved, hvad der vil ske i fremtiden, siger den tidligere Real Madrid-træner.

- Min fornemmelse er, at med en spiller af hans format og betydning for en klub som Barca, der ser jeg ikke Barcelona åbne døren, for at Messi kan gå. Jeg ser ikke Messi spille i andre trøjer end Barcelonas.