Morata-agent udelukker ikke Inter-skifte
Illustration
La Liga

Morata-agent udelukker ikke Inter-skifte

Real Madrid-angriberen Alvaro Morata kan være på vej til italienske Inter Milan, lyder det fra spanierens agent.

Alvaro Morata er giftig for tiden. Real Madrid-angriberen har nettet i sine tre sidste ligakampe – alle tre gange som indskifter. Det har ellers ikke lignet, at Morata skulle finde målformen i Real Madrid, men derimod få muligheden i en anden klub udenfor Spaniens grænser.

I vinterens transfervindue var en lejeaftale med engelske Arsenal tæt på, og London-klubben har angiveligt ikke droppet interessen i Morata.

Men Moratas fremtid kan også ligge i Italien, siger spillerens agent. Han vil ikke udelukke et skifte til Inter Milan.

- Kunne Inter optrappe jagten på Morata? Jeg vil ikke udelukke det. Det er en mulighed.

- Vil han spille for Inter i næste sæson? Det kunne godt være. Alt kan ske. Der er ingen nyheder om en kontraktforlængelse med Real Madrid, siger agenten Juanma Lopez til calciomercato.com.

21-årige Morata fik debut for Real Madrid i 2010.