Milan-stjerne er Barcas største transfermål

AC Milans brasilianske midterforsvarer, Thiago Silva, FC Barcelonas største transfermål til sommer. Landsholdsspilleren koster 225 millioner kroner.

Når FC Barcelona til sommer skal forsøge at forstærke et i forvejen noget nær komplet hold, er der to kandidater på ønskeseddelen. Den ene er Tottenhams fantastiske waliser, Gareth Bale, mens den anden er AC Milans dominerende midterforsvarer Thiago Silva.

Og skal man tro den spanske sportsavis Marca, er det rent faktisk sidstnævnte, der er nummer ét på FC Barcelona indkøbsliste. Cheftræner Josep Guardiola ønsker først og fremmest at styrke forsvaret, der blandt andre består af aldrende spillere som Carles Puyol på 33 år og Eric Abidal på 32.

Derfor står Guardiola klar til at byde på Thiago Silva, der som 27-årig indeholder både rutine og fremtid. FC Barcelona har endnu ikke budt på midterforsvareren, men spanierne har informeret AC Milan om, at brasilianeren er ønsket på Camp Nou.

FC Barcelona har i omegnen af 370 millioner kroner at snolde for i sommerens transfervindue. Ryger Thiago Silva ned i kurven, er de første 225 millioner brugt.

Seneste nyt på tipsbladet.dk