Mexicansk VM-helt til Malaga
Illustration
La Liga

Mexicansk VM-helt til Malaga

Malaga bekræfter, at de har sikret sig Guillermo Ocoha, der under VM brillierede i målet for Mexico.

Efter bruddet med Ajaccio gik Guillermo Ochoa ind til VM-slutrunden uden klub, men en række overbevisende præstationer for Mexico gjorde ham ombejlet på transfermarkedet.

Arsenal blev gentagne gange nævnt som interesserede, men de hentede i stedet den colombianske VM-keeper, David Ospina, og nu har Ochoa så takket ja til et skifte til Malaga.

På klubbens hjemmeside meddeler andaluserne, at de er blevet enige med sprællemanden om en tre-årig aftale.

I Malaga-buret erstatter 29-årige Ochoa Willy Caballero, der er skiftet til Manchester City.