Medie: James enig med Real Madrid
Illustration
La Liga

Medie: James enig med Real Madrid

Alt tyder nu på, at James Rodriguez snart kan kalde sig Real Madrid-spiller.

Efter et fremragende VM har James Rodriguez været en fast del af rygtebørsen. Nu tyder det dog på, at rygterne snart kan blive realitet, når Rodriguez skriver under på en aftale med Real Madrid.

Således er den lille colombianer i dag blevet set i luftenhavnen i Madrid, Barajes. Derudover skriver AS, at James Rodriguez og Real Madrid har indgået en mundtlig aftale, hvorfor man derfor kun afventer, at en transfer forhandles på plads med Monaco.

James Rodriguez, der selv har beskrevet Real Madrid som sin drømmeklub, skulle have nægtet at spille træningskamp for Monaco søndag aften mod Junior Barranquillo af frygt for at pådrage sig en skade, der kunne forhindre skiftet. 

Ifølge franske L'Equipe skulle Monaco være klar til at sælge guldfuglen for 90 millioner euro, eller ca. 671 millioner danske kroner. Hvilket må siges at være en god handel, efter man hentede Rodriguez i Porto sidste sommer for 330 millioner danske kroner.