Luka Modric undrer sig over Ancelotti-fyring
Foto: Paul White/Polfoto
La Liga

Luka Modric undrer sig over Ancelotti-fyring

Midtbanespilleren Luka Modric forstår ikke, hvorfor klubben har valgt at fyre træner Carlo Ancelotti efter en enkelt sæson uden trofæer.

Mandag blev flere rygter igennem længere tid til realiteter. Carlo Ancelotti er færdig i Real Madrid efter en skuffende sæson uden trofæer og dette til trods for, at træneren var yderst populær blandt både spillere og fans i den spanske hovedstad. En sæson hvor man dog kunne se FC Barcelona stikke af i samtlige turneringer var dog mere, end ledelsen kunne klare. 

Beslutningen om at fyre Ancelotti skaber da heller ikke den største glæde i spillertruppen. Her undrer midtbanespilleren Luka Modric sig over valget, mens han mener, at han personligt har spillet sit bedste under italieneren: 

- Alt jeg kan sige er, at han er en stor træner samt en stor person. Jeg har uden tvivl spillet mit bedste fodbold under ham. Vores sæson har været rigtig skidt, hvis du ser på resultaterne, men sådan er det i denne klub. Enten vinder du, ellers fejler du, og der er ingen mellemting. Ancelotti stolede på mig fra dag et. Nogle gange betyder det ikke, at du ikke er dygtig, fordi du ikke vinder trofæer i en enkelt sæson, siger Luka Modric ifølge Goal.com og fortsætter: 
 
- Det er måske ikke helt fair i forhold til Ancelotti eller os som spillere. Man må dog erkende, at det kunne have været helt anderledes, hvis ikke vi havde kæmpet med så mange skader sæsonen igennem, vurderer midtbanespilleren.
 
Favoritten til at afløse Carlo Ancelotti er Rafael Benitez samt den Dortmund-træner Jürgen Klopp. Ancelotti selv skal sandsynligvis til AC Milan, hvor han formentlig erstatter Filippo Inzaghi efter en sløj sæson.