Kroos vil vinde alt i Madrid
Illustration
La Liga

Kroos vil vinde alt i Madrid

Real Madrids Toni Kroos er en ambitiøs herre, og nu fortæller han, at han vil vinde alle turneringer med Real Madrid.

Real Madrid er verdens bedste klubhold. Det blev officielt i sidste uge, da klubben vandt finalen i VM for klubhold over San Lorenzo fra Argentina med 2-0.

Det får dog ikke Real Madrids tyske midtbanespiller Toni Kroos til at stoppe op, selv om han nyder at have vundet Champions League-titlen to år i træk:

- Det var fantastisk at vinde VM for klubhold, men det er bestemt ikke nemt at nå så langt. Det kræver, at du vinder Champions League først. Jeg vandt Champions League med Bayern München, før jeg kom til Real Madrid og vandt titlen igen, så det er fantastisk, siger Kroos.

Kroos sigter dog stadig efter at vinde flere medaljer med den spanske hovedstadsklub i denne sæson:

- Vi forsøger at vinde alle de turneringer, vi er med i, men vi er klar over, at det bliver svært. Atletico Madrid og Barcelona er vores største rivaler i ligaen, mens Chelsea og Bayern München bliver nogle af sværeste hold at slå i Champions League, fortæller Kroos, der dog glæder sig til udfordringen.

Real Madrid er inde i en fantastisk stime og har vundet 22 kampe i træk.