Krohn-Dehli på tavlen i remis
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Krohn-Dehli på tavlen i remis

Michael Krohn-Dehli så længe ud til at blive matchvinder, men Celta Vigo blev til allersidst snydt af Elche.

Mandag aften kunne Celta Vigo tage et skridt mod toppen, da Elche gæstede i Liga BBVA. Her kom danske Michael Krohn-Dehli til at spille en hovedrolle, men mistede rollen som matchvinder i sidste minut.

Celta Vigo havde bolden mest i en første halvleg, der dog ikke bød på afgørende chancer. Begge mandskaber stod solidt defensivt, og var gode til at lukke modstanderen ned. Af samme grund endte en sløj første halvleg uden scoringer.

Efter pausen fik opgøret mere liv. Charles var en stor redning fra at bringe Celta i spidsen kort inde i anden halvleg, inden Przemyslaw Tyton kort efter var nærgående for Elche. Det blev dog danske Michael Krohn-Dehli, som åbnede ballet. 

Med en halv time igen serverede Johnny bolden for fødderne af danskeren, der i feltet sparkede værterne foran uden chance for Elche-keeperen. 1-0 cifrene så længe ud til at blive realiteterne, men i kampens sidste minut slog gæsterne til. 

Krohn-Dehli begik straffespark, og fra 11 meter scorede David Lomban sikkert i venstre side. En ærgerlig afslutning for Celta Vigo, der med det uafgjorte resultat indtager ottendepladsen. Elche ligger på 17. pladsen fjerdesidst i Liga BBVA.